Sådan bør du sammensætte dit influencer marketing mix

Er du ny i influencer marketing-verdenen eller har du til tider svært ved at navigere rundt i de forskellige influencer marketing discipliner? I dette indlæg vil vi komme med vores bud på, hvad fordelene og ulemperne er ved de forskellige grene af influencer marketing.

Featured Image

Der er ingen tvivl om at influencer marketing kan være ekstremt effektivt, hvis man benytter det rigtigt og de seneste år er der dukket flere og flere måde at benytte influenter op. Men har du for eksempel ikke arbejdet med influencer marketing før, kan det være svært at vurdere, hvilke typer af influencer marketing, der skaber mest værdi for dig.

For lige at sætte scenen, får du først en introduktion til de mest almindelige og hyppigst bruge grene af influencer marketing. Vi vil argumentere for at der groft sagt findes 3 skoler inden for influencer marketing for tiden:

  1. Gifting: Dem der primært sender gratis produkter ud til influenten for at influenten viser produkterne frem på sine egne platforme.
  2. Affiliate drevet influencer marketing: Influenten tjener noget for hvert salg han/hun genererer for brandet. Influenten får betaling for den performance han/hun leverer.
  3. Klassisk reklame orienteret, hvor du benytter influenter til både branding og salg - fokus på både det langsigtet og kortsigtet.

Hvilken metode skal du vælge?

Der er ingen tvivl om at affiliate- og performance influencer marketing kan være effektivt på den korte bane og du vil ofte kunne se resultater her og nu. Men udelukkende at benytte affiliate marketing er også en meget kortsigtet strategi. At overinvestere i kortsigtet marketing strategier, kan være med til at skabe en tendens til, at hvis du ikke kan se en effekt af din investering her og nu, så har det ikke virket. Det synes vi er en forkert tilgang, da du ikke altid kan se effekten af dine marketingtiltag her og nu.

Derfor mener, at det kan være problematisk, hvis du udelukkende benytter dig af skole 1 og 2. Begge strategier genererer en masse produktspecifikt content hvor influenten bliver en salgskanal og man tager afstand til det som influenter er rigtig dygtige til, nemlig skabe merværdi gennem den personlige relation og storytelling.

Hvad kan skole 3 bidrage med (fokus på både branding og salg)?

Influenter er super dygtige til at skabe merværdi gennem personlige relationer og storytelling. Storytelling og branding kan for eksempel opnås gennem længerevarende samarbejder med influenter. Denne omtalte merværdi vil for eksempel ofte medvirke til, at potentielle kunder vil være mere tilbøjelige til at vælge dig fremfor andre samt skabe højere loyalitet overfor dit produkt.

Brandloyalitet er ikke noget der bliver opbygget gennem et enkelt post, det tager tid.

Det er klart, at den omtalte merværdi er vanskeligere at måle på end direkte konverteringer til salg, da du ikke kan se en effekt her og nu. Dette er muligvis også grunden til at det afskrækker mange marketingafdelinger, at benytte netop denne skole - de bliver ofte bedt om at vise omgående resultater i for eksempel øget salg. Det tror vi ikke på er holdbart i længden.

Hvad betyder det her så for dit influencer marketing mix?

Det er klart, at valget af din influencer marketing strategi også afhænger af hvor stort dit budget er. Har du for eksempel et mindre budget til influencer marketing, vil man se tendens til at fokusere på de mere kortsigtet strategier, da det nok vil generere større afkast her og nu. Denne metode er nødvendigvis heller ikke dårlig, da den trods alt er bedre end ikke at benytter influenter overhoved. Men ønsker du at få det maksimale ud af din influencer marketing, bør du kombinere flere strategier.

Skåret mere ud i pap, betyder det, at du skal huske balancen mellem det kortsigtet og langsigtet - og det kræver en vis grad af tålmodighed. Aktiviteter der styrker brandet (storytelling) og de mere salgsfremmende aktiviteter (performance marketing og gifting) skal begge to bidrage til en stærkere position i markedet - forskellen er bare, at de gør det i forskelligt tempi, og det bør vi acceptere.

Sheer ApS

Kompagnistræde 21, 2. th

1208 København K

CVR: 41367903

Tlf: +45 29 89 43 13

hello@sheer.dk