5 fordele ved at benytte influencers som content creators

Content creation har de seneste år gennemgået stor udvikling. Sociale medier udvikler sig konstant og nye features giver brugere flere muligheder for at skabe inspirerende content. Netop dette har medført, at dygtige content creators dukker op rundt omkring på de sociale medier - heriblandt influencers.

Featured Image

Mathias Kokfelt

Kreativ kommunikatør hos Sheer

February 2, 2023

4 min læsning

Influencers arbejder med at skabe inspirerende og engagerende content til hverdag og herigennem er mange influencers blevet utrolig dygtige content creators. Netop derfor kan influencers kan give dig mange fordele, når du skal skabe content til dine egne sociale medier og digitale kanaler. Flere og flere benytter content lavet af influencers til paid ads på sociale medier, da de ofte performer bedre end deres eget content.

Men hvilke konkrete fordele giver det dig som virksomhed, at gøre brug af influencers som content creators? Nedenfor vil jeg komme med mine bud på 5 fordele influencers kan give dig og din content creation:

5 Fordele:

  1. Show people:
    I stedet for udelukkende at vise produktbilleder, kan brugen af mennesker i hverdagssituationer gøre dit content mere autentisk og relaterbart for forbrugeren. Derudover vil influencers vise dit produkt i en mere real-life kontekst end hvis du for eksempel benytter en “ægte” model.

  2. Vær målgruppespecifik:
    Ved at verificere influencers data, får du et indblik i hvem der engagerer sig med influenceren. På den måde har du mulighed for at vælge personer som taler til bestemte målgrupper og personer, som netop denne målgruppe kan relatere til. Samtidig har influencers har styr på deres nicher, hvilket også betyder at de ved hvad der rør sig og hvad forbrugeren i deres niche fokuserer på.

  3. Kan give et nyt perspektiv:
    Influencers har ofte deres egen personlige tone og stil. Det content de producerer vil derfor bære præg af influencerens personlighed. Du, som virksomhed, kan drage fordel af dette, da det kan give dit brand et nyt perspektiv og eventuelt nå ud til nye kunder og målgrupper.

  4. Keep it real:
    Influencers er ekstremt dygtige til at producere ægte og autentisk content. I stedet for at lave overpoleret og opsat content, fokuserer de på, at content skal fremstå ægte og ikke virke urealistisk eller utopisk. Netop dette er med til at øge engagementet med content blandt forbrugere.

  5. Personligt indhold øger engagement:
    Influencers stræber efter at inspirere. Deres content er ofte mere engagerende end det content virksomheder skaber, netop på grund af nogle af ovenstående pointer. Det betyder også, at det content influenceren producerer til din virksomhed i mange tilfælde vil opnå mere engagement.

Udnyt influencers fulde potentiale

Brugen af influencers i dine egne markedsføringsindsatser kan være en effektiv metode for at skabe autentisk og relaterbart content, nå nye målgrupper og øge engagementet med dit brand. Det er afgørende at vælge influencers, der taler til din målgruppe og har en personlig tone og stil, samt fokuserer på ægte, autentisk content fremfor overpoleret content. Hvordan du vælger den helt rigtige influencer til dit brand er en disciplin i sig selv, som du kan læse mere om her.

Så vil du give dit brand et nyt perspektiv, ramme en mere specifik målgruppe eller savner du engagement på dine egne sociale kanaler, så kan influencers måske være din løsning.